Sandaler

Typer af sandaler

Når man taler om sandaler, taler man typisk om åbne og lukkede sandaler.

 

  1. Sandaler med lukket hæl og lukket front.
  2. Sandaler med åben hæl og åben front
  3. Sandaler med lukket hæl og åben front.
  4. Sandaler med åben hæl og lukket front.

Lukket sandal

En sandal med lukket front giver tæerne en smule mere beskyttelse end sandaler med åben front og er derfor gode til de mindste børn. Det aller vigtigste er dog, at sandalerne ikke er for små, sådan at tæerne stritter ud af sandalen. Det er dog samtidig vigtigt ikke at købe sandalen for stor, da det vil hæmme barnets gang. Voksetillægget til små børn bør derfor højst være 1 cm. For større børn anbefales et voksetillæg på 1-1,5 cm, når du køber lukkede sandaler.

Åben sandal

Sandaler med åben hæl og front er ideelle til større børn, da de giver mere luft til tæerne og foden en bedre mulighed for bevægelse. På en sandal med åben front og åben hæl er det vigtigt at være opmærksom på, at barnet får en god støtte fra remme og stropper. Sandalen skal sidde godt fast på foden. Vi anbefaler et voksetillæg på omkring 1 cm, når du køber åbne sandaler til dit barn, da disse kan sidde en smule løsere end de lukkede sandaler.

Skal jeg vælge åbne eller lukkede sandaler

Mange vil sige, at helt små børn skal have sandaler med lukket hæl og front, for at beskytte deres små fødder mest muligt. Men faktisk er det sådan, at fronten ikke giver bedre støtte, men kun har en beskyttende effekt. Den støtte som hælkappen giver, kan kompenseres med stropper, man spænder op om anklen.

Til de helt små anbefaler vi, at sandalen lukker godt til omkring anklen, så den sidder tæt om foden. Det giver barnet den nødvendige støtte og stabilitet, og hjælper børn der måske stadig er lidt usikre på benene og samtidig sikre det, at foden ikke rutsjer rundt i sandalen. Grundlæggende er det sådan at jo flere justeringsmuligheder i form af remme, der kan regulere og tilpasse sandalen efter barnets fod, jo bedre er det. Sidder sandalen tæt om ankel og vrist, kan både en åben og lukket hæl give den nødvendige støtte.